7-8 uger gamle. Så er der gang i den. Hvalpene vænnes til mange ting: Transportbur, halsbånd, line, at komme på et bord. Det ser ikke helt perfekt ud, men de små hvalpe skal jo lige se det hele an. De blev rigtig dygtige til at følge med i line i individuel træning. Vi har trænet med blot at prøve at have et elastisk katte halsbånd på, dernæst at følge med uden at kunne se de andre hvalpe, dernæst at få line på, uden at stramme den. Anbefales: Nomehalsbånd til voksnehund. Kan bestilles på www.hundenshus.dk
Hvalpene går på opdagelse i hele haven, så jeg må faktisk holde meget øje med, at de ikke løber igennem hegnets masker og ud på vejen.
Når jeg skal være helt afslappet, kommer de i hundegård, hvor de ligner små ræve - de graver og elsker at lægge sig i hullerne.
De kan spise kød, har spidse tænder og jeg pynter lidt på tørfoderet med råt kød, fisk, kødben mm.
Hvalpene leger meget med at bære rundt på ting, ruske og lege bytteleg og prøver kræfter med hinanden.
Dyrlægen har tjekket dem vaccineret, chippet og givet ormekur. Alle er sunde og raske. Næste uge, omkring de 9 uger, bliver de fleste hvalpe hentet.... det bliver helt mærkeligt.
Jeg håber de er vældig godt rustet til den store verden og deres nye ejere.
Vi har forsøgt at lave et godt Hoolahopsfoto - men hverken hvalpe eller stamfader DIXI synes det er noget at samarbejde om...reultatet er lidt til grin og må nærmest kalde fraklip.